Plugins — oversigt

4 min læsning · Opdateret 21. april 2026

Et Maili-plugin er en HTTPS-endpoint, som Maili kalder under klassifikations- og draft-pipelinen. Plugin'et returnerer markdown-kontekst (og eventuelt label-forslag), der blandes ind i LLM-promptene. Dermed kan AI bruge opdateret CRM-data, kalenderkonflikter eller Notion-sider som baggrund for sine udkast.

Livscyklus

  1. Bruger installerer plugin'et fra /plugins → Maili gemmer konfiguration og krypterede hemmeligheder.
  2. Bruger aktiverer det på én eller flere indbakker.
  3. For hver indgående mail kalder pipelinen plugin'et på de hooks det angiver.
  4. Resultaterne flettes ind i prompts til klassifikation og/eller udkast.

Hooks

  • onClassify — kaldes før labeling. Returnér kontekst, der hjælper AI med at vælge den rigtige label.
  • onDraft — kaldes før draft-generering. Returnér kontekst, der hjælper AI med at skrive et bedre svar.

Plugins har et tidsbudget på 5 sekunder. Overskrider de det, dropper Maili resultatet og kører videre uden konteksten.

Installer et plugin

Gå til /plugins, vælg et plugin fra listen, og klik 'Installér'. Du kan blive bedt om at indtaste en API-nøgle eller logge ind via OAuth, afhængigt af plugin'ets auth-type. Bagefter vælger du hvilke indbakker det skal være aktivt på.

Tilgængelige plugins

  • HubSpot-kontekst — slår afsenderen op i HubSpot og giver AI baggrund om kontakt, aftaler og status.
  • Flere kommer løbende — eller byg dit eget (se byg dit eget plugin).

Manglede der noget?

Skal du have hjælp til opsætning, eller har du andre spørgsmål, kan du skrive på kontakt@emaili.dk eller ringe på +45 52 22 66 13.